Fam. Ringgaard Holm
onsdag den 22. februar 2012
onsdag den 15. februar 2012
Dejlige børn
Jeg gik hen og købte nyt digitalt spejlreflekskamera den anden dag. Jeg har taget en hel del billeder med den siden. Nogle af dem ligger i vores billedealbum her på siden.
Jeg tog en del billeder her til aften af Olivia og Jonathan. Som man kan se her nedenfor, så var de helt med på den og morede sig ved at stille op for kameraet. Jeg synes egentlig at de er ret søde. :-)
onsdag den 8. februar 2012
Jonathan i sneen
Jeg optog denne lille film af Jonathan den anden dag. Han gik og hyggede sig sådan i sneen, at jeg ikke kunne lade være med at filme det.
onsdag den 21. december 2011
søndag den 13. november 2011
Så gik efteråret lige
Ja så er det vidst blevet tid til at skrive lidt på bloggen igen. Synes egentlig at jeg har skrevet dette som start på en del af de seneste blog indlæg, men det skyldes nok at der det seneste stykke tid er gået ret lang tid imellem. Det må vi se om ikke vi kan lave om på.
Her i Grauballe går det egentlig meget godt. Synes tiden går utrolig hurtigt. Det har næsten lige været sommer og nu nærmer vi os hastigt december og den hyggelige julemåned. Det er jo en måned, hvor vi både skal fejre Olivias fødselsdag og jul. Det kan vi da også mærke allerede, da de mange legetøjskataloger bliver studeret meget grundigt og sat kryds ud for hvad hun ønsker sig.
For et par uger siden rykkede vi noget rundt herhjemme. Baggrunden var at vi synes at Olivia og Jonathan skulle have hver deres værelse. De har nu fået hver deres værelse og det nyder specielt Olivia rigtig meget. Hun har fået et stort skrivebord op og fået ny halvhøj prinsesse seng. Hun nyder om eftermiddagen at sætte sig ind på sit værelse og lave nogle kreative ting mens musikken kører derudaf. Vi synes egentlig også at hun har fået et rigtig hyggeligt værelse. Jonathan nyder også sit værelse og er ret bevidst om at det er hans og at Olivia kun skal være der når han giver lov :-)
Det har været et ret travlt efterår. Vi har begge haft ret meget at se til på arbejdet. Jeg har "landet" et ret stort projekt her i midten af oktober, som har krævet en del timer og Gitte har haft masser af arbejdstimer i Kernehuset i Ans i mange måneder. Nu glæder vi os til at holde lidt ferie. Vi holder lidt forsinket efterferie om en uges tid sammen.

onsdag den 7. september 2011
Dong og Jonathan åbner døren
Vi kom sådan til at grine af Jonathan i søndags. Jeg havde sat "dongbold" på dr.dk til for at jeg kunne høre og følge med i udviklingen i fodboldkampen mellem FC Midtjylland og Brøndby.
Der kom pludselig et højt doooong fra computerhøjtaleren. Jonathan hørte det straks og løb ud til døren og åbnede. Han konstaterede at der ikke var nogen og sagde højt "væk". Han troede at vedkommende der evt. havde ringet på var væk. Han lukkede derefter døren og gik ind og legede videre. Hans forældre var helt flade af grin over det, for det så simpelthen så sjovt ud. Man kunne jo ikke andet end tænke på Oddset reklamen fra tv.

lørdag den 6. august 2011
Hvor blev ferien af?
Ja hvor blev den ferie egentlig af. Der er nu gået 4 uger siden jeg gik på ferie og hverdagen nærmer sig igen på mandag. Det har været en rigtig dejlig ferie selvom vejret ikke altid har været sommerligt.
Den første uge var vi en tur i sommerhus på Salling. Det var en rigtig dejlig og afslappende uge, hvor vi nødt at tage den med ro. Vi oplevede en masse ting i nærområdet. Her kan bla. nævnes Hjerl Hede, Skive Badeland, en tur til Thisted og masser af hygge i haven. Olivia og Jonathan havde det virkelig godt og legede på den store naturgrund, som sommerhuset lå på. Vi bagte snobrød og hyggede os ved bålet. Olivia fandt ud af at det er rigtig sjovt at tage billeder med vores kamera, så hvis I synes nogle af billederne i billedealbummet er lidt skøre, så er det nok Olivia der har taget dem. Hun tog f.eks. mellem 30 og 40 billeder af manden der kom og slog græs. (jeg har dog ikke lagt dem alle op på nettet).
Herefter blev det til et par uger herhjemme, som bla. gik med forskellige projekter. Bla. haven fik en omgang. Vi fik bygget til gyngestativet og sat rutsjebane på den.
I den forgangne uge har vi så været på Skovgårde Bibelcamping som vi plejer. Vi blev velsignet med rigtig dejligt vejr hele ugen. Som sædvanlig var det rigtig godt og hyggeligt. Olivia var dog lidt mæt af oplevelser til sidst. Hun havde også været med Mormor og Morfar på Holmsborg Bibelcamping ugen inden. Så børnemøderne og de mange aktiviteter var ikke helt så spændende efter næsten 14 dages bibelcamping i træk.
I dag har vi så taget afsked med min gamle Bedstemor, som døde sidste weekend. Det har på en gang været lidt trist, men også smukt og godt. Hun blev 93 år og var mæt af dage. Det er dejligt at tænke på at hun nu er hjemme hos Gud. Gittes forældre har passet børnene i dag mens vi har været afsted.
Nu er vi egentlig klar til at hverdagen kan begynde igen. Olivia har spurgt til hvornår hun skal starte i børnehaven og jeg tror de begge to har behov for at komme i gang igen.
Abonner på:
Indlæg (Atom)